Udfordringer ved kraftdrevne bagdørssystemer

Automatisk lukkende bagklap-systemer er blevet en nødvendig funktion i moderne køretøjer, da de gør det meget nemmere for brugere at laste og losse gods. Disse systemer bruger en kombination af elektriske komponenter, mekaniske dele og sensorteknologi til automatisk at åbne, lukke og låse bagklappen. Men her kommer pointen – brugerne har ret høje forventninger. De forventer, at systemet fungerer problemfrit hver eneste gang, reagerer hurtigt, når de trykker på en knap eller bruger fjernbetjeningen, og samtidig tåler daglig brug – som fx regn, støv eller ekstremt varmt eller koldt vejr. Hvis systemet er langsomt til at reagere, sidder fast halvvejs eller ikke kan låse korrekt, bliver brugerne frustrerede lynhurtigt. Og her opstår den første mængde problemer for dem, der producerer og leverer reservedele inden for autoteknologisektoren. Jeg har hørt rigtig mange chauffører klage over netop disse ting, så det føles virkelig som et stort problem for begge parter.

Et stort problem ved kraftlåsende bagklap-systemer er mekanisk slid og kollaps. Systemet har mange bevægelige dele – ting som hængsler, låse og ledd – som gnider mod hinanden hver gang nogen bruger bagklappen. Efterhånden kan denne konstante gnidning få delene til at sliddes ned. Hvis låsedelen for eksempel bliver slidt, kan den måske ikke forbinde ordentligt med låsestiftens modstykke, og det betyder, at bagklappen ikke låser sikkert. Støv og små partikler kan også samle sig i disse mekaniske dele, især hvis bilen ofte kører på støvede veje eller i regnvejr. Denne ophobning gør, at delene bevæger sig mindre jævnt, og nogle gange blokerer det hele systemet. Hvis delene desuden er lavet af dårlige materialer, forværres problemet yderligere. Sådanne dele tåler ikke hyppig brug eller barske vejrforhold, og de vil derfor slidtes hurtigere – hvilket betyder, at brugeren oftere må have reparationer eller udskiftninger. Det er ligesom at købe billige sko – de falder fra hinanden efter bare et par uger, og man ender med at bruge mere penge på sigt.

Eldele er det, der får systemerne til automatiske bagklappper til at virke, men de er også en almindelig kilde til problemer. Ting som ledninger, sensorer og motorer kan holde op med at fungere af mange forskellige årsager. For eksempel kan ledningerne blive skadede – måske på grund af bilens rystelser under kørslen eller på grund af vand, der kommer ind i systemet – og det kan føre til kortslutning. Denne kortslutning kan få bagklappen til at stoppe med at reagere, eller den kan endda tømme bilens batteri. Sensorer, som skal tjekke, om der er noget i vejen, mens bagklappen lukker, kan også have problemer. Hvis en sensor er snavset eller holder op med at virke korrekt, kan den måske ikke opdage et objekt, hvilket fører til, at bagklappen lukker over noget – eller nogen – ved en fejl. Eller den kan tro, at der er noget i vejen, selvom der ikke er, så bagklappen slet ikke vil lukke. Motorerne, som driver åbning og lukning af bagklappen, kan også slidtes, især hvis de bruges meget. En svag motor vil gøre, at bagklappen bevæger sig langsomt, og til sidst kan den helt holde op med at virke. Jeg har før spekuleret over, om disse motorer er bygget til at klare daglig brug – nogle gange virker det ikke som om, de er lavet til at vare lige så længe som selve bilen.

Systemer til automatiske bagklap-låsemekanismer fungerer ikke alene – de skal integreres godt med andre dele af bilen, såsom central låsefunktion, nøglefri adgang og endda infotainmentsystemet. Men at få det til at fungere problemfrit er ikke altid ligetil. Forskellige bilmodeller har forskellige elektriske opbygninger og softwarekrav, så et system til automatiske låsemekanismer, der virker i én model, fungerer måske ikke i en anden. Hvis systemet for eksempel ikke kan kommunikere korrekt med central låsefunktion, kan det ske, at bagklappen ikke låses, når føreren låser resten af bilen. Eller hvis den ikke synkroniseres korrekt med nøglefri adgang, kan føreren måske ikke åbne bagklappen med nøglefoben. Softwarefejl kan også forstyrre dette. En lille fejl i bilens software kan få systemet til at modtage forkerte signaler, hvilket fører til mærkelige problemer – som at bagklappen åbner sig selv, eller ikke åbner, når den burde. Det er nogle gange ligesom at forsøge at sætte en firkantet stift i et rundt hul – man skal ofte justere meget for at få det til at fungere.

Et andet problem er at forsøge at balancere systemets levetid med dets vægt. Moderne biler fokuserer på at være lette for at reducere brændstofforbruget og udledningen af emissioner. Derfor ønsker producenterne, at disse systemer skal være så lette som muligt. Men at gøre systemet lettere betyder ofte at bruge tyndere materialer eller mindre komponenter, hvilket kan mindske holdbarheden. For eksempel kan et letvægtsplastlås ikke være lige så stærk som en metaludgave og kan let knække, hvis nogen ved en fejl slår bagklappen hårdt i. Derimod, hvis man bruger ekstra stærke materialer for at gøre systemet mere holdbart, vil den ekstra vægt øge bilens samlede vægt – og det vil igen føre til et højere brændstofforbrug. Det er en rigtig gådefuld situation – systemet skal være holdbart nok til at vare hele bilens levetid, men samtidig let nok til at opfylde bilens samlede vægtmål. Jeg tror, dette er en af de sværeste udfordringer for designere; de skal virkelig gå en slankelbælte her.

Powerlås-systemer til bagklap er udsat for alle slags vejr- og miljøforhold, og det er et stort problem. Regn, sne, is og salt (sådan som man spreder på veje om vinteren) kan alle skade systemet. Vand kan trænge ind til de elektriske komponenter og forårsage rust eller kortslutning. Salt kan ætse metaldele, hvilket gør dem svagere og mere bøjelige. Ekstreme temperaturer er også skadelige. Når det er meget varmt, kan plastdelene i systemet smelte eller blive skrøblede. Når det er virkelig koldt, kan olien i de mekaniske dele fryse, hvilket gør det svært at åbne og lukke bagklappen. Støv og sand kan også trænge ind i systemet, slidtage dele og forårsage fejl. For at løse dette skal producenter bruge materialer, der kan modstå dårligt vejr, og tilføje ekstra beskyttelser som tætninger og dækninger. Men disse ekstra funktioner koster mere og tilføjer vægt – så det bliver et nyt problem at håndtere. Jeg har oplevet biler, hvor bagklappen ikke virkede mere efter en snefyldt vinter, så dette er bestemt noget, der kræver mere opmærksomhed.

Sikkerhed er den vigtigste prioritet for enhver bilfunktion, og det gælder også for systems til elektrisk lukkede bagklappper. Der er strenge sikkerhedsregler, som disse systemer skal overholde for at sikre, at brugere ikke kommer til skade. For eksempel skal systemet stoppe med at lukke, hvis det registrerer en genstand i vejen – dette er for at forhindre personskader, såsom et barns hånd, der kommer i klemme. Det skal også have en reserve-metode til at åbne bagklappen, hvis strømmen svigter, så brugere ikke sidder fast, hvis den elektriske funktion bryder ned. At leve op til disse regler er ikke nemt. Det betyder, at der skal tilføjes ekstra komponenter, såsom sensorer til at registrere genstande og manuelle udløsningselementer, hvilket gør systemet mere komplekst og dyrere. Desuden kan sikkerhedsreglerne variere fra land til land. Så et system, der overholder reglerne et sted, kan have brug for ændringer for at leve op til reglerne et andet sted. Dette betyder mere arbejde for bilproducenterne, som ønsker at sælge deres biler globalt. Jeg er glad for, at disse sikkerhedsregler findes, men jeg kan godt se, hvordan de gør tingene sværere for producenterne – de skal igennem mange procedurer.

At komme op med nye idéer er afgørende for at løse problemerne med automatiske bagklap-systemer, og her kan virksomheder med gode teknologiske færdigheder – som Desay – hjælpe. For eksempel kan anvendelsen af nye materialer, der både er lette og stærke, såsom højstyrke aluminium eller slidstærkt plast, hjælpe med at skabe en balance mellem vægt og holdbarhed. Bedre sensorteknologi, såsom ultralyds- eller infrarødsensorer, kan gøre systemet bedre til at registrere hindringer og fungere optimalt under forskellige vejrforhold. Smart software kan også løse integrationsproblemer – den kan programmeres til at arbejde sammen med forskellige bilsystemer og opdateres over tid for at rette fejl. Ved at investere i forskning og udvikling kan virksomheder fremstille automatiske bagklap-systemer, der er mere pålidelige, har længere levetid og er sikrere. På denne måde imødekommer de behovene hos både bilproducenterne og dem, der kører bilen. Jeg mener, at hvis flere virksomheder fokuserer på disse nye idéer, vil vi fremover se langt færre problemer med disse bagklap-systemer – håber vi da i hvert fald.